Er du en rigtig vandhund og vil du gerne føle dig sikker, når du skal ud og nyde vandet, hvad end det er på fisketur, kanotur eller noget helt andet?
Hvis du i forvejen er en god svømmer og synes at redningsveste er for store og klodsede, så er en svømmevest en rigtig god investering. En svømmevest har opdriftsmateriale både på maven og på ryggen og der er ingen krave på vesten, den er derfor god at svømme i og den er i stand til at holde dig flydende, hvis du falder i vandet eller hopper i med vilje. Tag altid svømmevesten på inden du forlader bredden, da en svømmevest er meget svært at få på, hvis man først ligger i vandet.
Det er vigtigt, at du køber en svømmevest, der passer til netop dig. De bedste svømmeveste har forskellige muligheder for justeringer, såsom skulderremme og mavebælte. En god måde at tjekke på om svømmevesten passer, er at tage den på og dernæst trække op i den. Når man trækker i vesten, må den ikke kunne trækkes op over hovedet.
Et par gode råd om valg af svømmevest
- Vær opmærksom på hvor meget bevægelsesfrihed dine arme har i svømmevesten. Vælg altid den vest med størst bevægelighed.
- Vælg en svømmevest med en farve, der er let at se i vandet.
- Vær sikker på at vesten er godkendt (der findes mange forskellige kopiveste, som ikke er sikre nok)
- Hvis du er kvinde, så find en vest der er beregnet til kvinder, for at have ordenligt plads til barmen.
Husk at tjekke din vest igennem for skader hver gang du skal bruge den. Det kunne jo ske at der var kommet en rift et uhensigtsmæssigt sted, der ville kunne give nogle ubehagelige konsekvenser. Finder du en skade på din vest, så tag den ikke i brug. Smid den ud og køb en ny, da en skadet vest ikke lever op til de sikkerhedsmæssige krav.
Det er ikke muligt at købe svømmeveste til børn under 8 år. Hvis man ønsker en vest til børn, skal man derfor købe en redningsvest.
OBS: Det er vigtigt at du ikke forveksler en svømmevest, med en redningsvest. Forskellen er, at ved en svømmevest skal du selv være i stand til at kunne svømme, mens en redningsvest er større og er i stand til at holde dig oppe selvom du ikke er i stand til at svømme.
Skriv et svar