Når du som hundeejer tager din hund med på båden eller med ud at svømme, er det vigtigt, at du ikke glemmer sikkerheden omkring din bedste ven. Hunde kan blive meget ivrige og kaste sig i bølgerne til sjov og leg, hvilket er rigtig dejligt, men hvis ikke de er iført en redningsvest, kan leg hurtigt blive alvor, hvis den kommer i nød og får brug for hjælp til at holde sig oven vande.
Redningsveste til hunde sikrer din hund på bedste vis med den optimale opdrift og farver på vesten der gør, at din hund ses uden at falde i med naturens farver.
Hundens sikkerhed
De fleste hunde er dygtige svømmere, så spørgsmålet er om en redningsvest er nødvendig, når hunden er i eller omkring vandet.
Ligesom mennesker svømmer nogle hunde bedre end andre. Hunde som ikke er så svømmekyndige, bruger ofte kun forbenene til at svømme med og ikke bagbenene. Derved kommer de til at ligge meget lodret og bruge en masse kræfter på at holde sig oppe. En redningsvest kan afhjælpe dette og vil holde den oppe, således at den ligger vandret i vandet.
Hunde med lav fedtprocent kan få problemer, hvis de ryger i koldt vand, selvom de er gode svømmere.
Er din hund temperamentsfuld er det også en vigtig faktor at tage med. Hvis en hund falder i vandet, kan overraskelsen hæmme dens evne til at svømme godt eller få den til at gå i panik og inhalere vand inden for få sekunder. En personlig redningsvest til hunden, vil beskytte den mod et pludseligt fald i vandet.
Hunde som er komfortable og trygge ved vand, kan få problemer hvis de bliver trætte, mens de svømmer eller leger i vandet. Det samme gælder ældre hunde og hvalpe, hvis kræfter slipper hurtigere op.
Det er let at se, hvordan de fleste hunde kan drage fordel af at bære en redningsvest beregnet til hunde, hvis de skal tilbringe tid i nærheden af vandet.
At vælge hunderedningsvest
For at redningsvesten kan give den optimale sikkerhed, er det helt nødvendigt at hunden er iført en korrekt tilpasset vest, som kan støtte dens vægt.
Vestene fås i flere forskellige størrelser og det er vigtigt at den passer til hundens længde og vægt. En redningsvest der er for stor, kan glide af hunden og så er den ikke til nogen hjælp.
Det er ligeledes vigtigt, at redningsvesten er neonfarvet, således at hunden er nem at se i vandet i mindre ideelle vejrforhold eller om natten.
De fleste veste er også udstyret med stropper på hundens ryg, så det er let for hundens ejer at løfte den op.
Med en hunderedningsvest fra Marineudstyr.dk varer legen og svømmeturen lidt længere for både dig og din hund. Hunde er dygtige til at svømme, men kan som skrevet, blive trætte og få brug for en hjælpende hånd. Der er et ”håndtag” på rygsiden af redningsvesten til din hund, som du kan bruge til at løfte din hund skånsomt op af vandet igen, hvis det skulle blive nødvendigt. Selve løftet skader ikke din hund, da redningsvesten sidder skånsomt omkring maven. Bestil din nye hunderedningsvest i dag, så du er klar til en tur med din vandhund med sikkerheden i top.
Skriv et svar